Visual Logic skifter navn til Comida Software

Efter 10 år som Visual Logic har vi besluttet at ændre navn til Comida Software for at have en mere ensartet branding af vore virksomhed. Bortset fra det nye navn er der ikke noget der er ændret. Vi arbejder stadig primært med webbaserede forretningsløsninger.

Webbureau med fokus på Umbraco

Hos Comida Software har vi valgt at benytte os af CMS systemet Umbraco til udvikling af hjemmesider. Vi synes, det er en platform, der giver mange fordele i forhold til andre CMS-systemer.

De hjemmesider vi udvikler, indeholder typisk lidt mere avanceret funktionalitet. Det kan for eksempel være integration op imod interne forretningssystemer (ERP, CRM), andre interne databaser eller eksterne datakilder for eksempel ved brug af webservices.

Vores base er i Nyborg, men vi er ikke begrænset af geografi. Vi har mulighed for at møde dig i København, Odense eller Århus, hvis det er der, du befinder dig.

Tæt dialog er afgørende for et godt samarbejde og et godt resultat

Vi synes, det er vigtigt, at vi sammen med dig opnår det bedste resultat, som både du og vi er tilfredse med. For netop at opnå det bedst mulige resultat, er vi fleksible og vil igennem hele forløbet være indstillede på tilpasninger, der optimerer dit projekt.

Tæt kontakt med vores kunder prioriterer vi højt. Du skal have mulighed for at følge med i, hvordan projektet skrider frem. Det vil der være rig mulighed for gennem vores projektstyringssystem, hvor status løbende bliver opdateret. Dit behov for rapportering og dokumentation bliver vi enige om inden projektstart.

Skal vi tage en snak om dit projekt?

Vi elsker en god udfordring! Måske kan du præsentere en grundidé eller du har et helt klart billede af, hvordan du ønsker det færdige resultat. For os er udgangspunktet det samme: Det er altid dine input, der skal forme opgaven.

Kunne du tænke dig at høre nærmere eller modtage et uforpligtende tilbud kan du kontakte os via kontaktboksen til højre eller ved at klikke på kontakt oppe i højre hjørne.